Succes som et menneske
Den holistiske vej til et ekstraordinært liv
Vi lærer meget om at præstere, tage ansvar og få hverdagen til at fungere. Men langt mindre om, hvordan vi bruger vores tid og opmærksomhed på det, der faktisk betyder noget.
Succes som et menneske er til dig, der vil se på dit liv, dine vaner og dine valg med nye øjne.
Ikke nødvendigvis fordi dit liv er dårligt. Måske fungerer det ganske udmærket. Men hverdagen kan alligevel være blevet fyldt med pligter, afbrydelser og alt det, du “bare lige” skal ordne først.
Og “lige” har det med at tage længere tid end planlagt.
En bog om hele mennesket
Succes bliver ofte målt i resultater, penge, status og det, andre kan se udefra.
Men hvad med søvn, relationer, indre ro, humor og følelsen af at bruge sit liv på noget meningsfuldt?
Hvad hjælper det at lykkes på papiret, hvis man undervejs mister kontakten til sig selv?
Bogen tager udgangspunkt i, at de forskellige dele af livet hænger sammen. Søvn påvirker energien. Energien påvirker humøret. Humøret påvirker kommunikationen. Og kommunikationen påvirker vores relationer.
Samtidig bliver det hele påvirket af vores vaner, arbejdsliv, teknologi og måde at bruge tiden på.
Bogen behandler blandt andet:
- Tid, opmærksomhed og hverdagens afbrydelser
- Vaner, søvn, energi og bevidste valg
- Kommunikation, relationer og følelsesmæssig intelligens
- Arbejdsliv, teknologi, indre ro og livets begrænsede tid
De store spørgsmål bliver forbundet med den almindelige hverdag: kalenderen, telefonen, arbejdet, relationerne og de små valg, vi træffer, mens livet er i gang. Bogen inviterer dig til at formulere din egen definition af succes – en definition, der passer til det menneske, du ønsker at være, og det liv, du ønsker at leve.
Spørgsmål frem for færdige svar
Bogen udspringer af faglig viden og Allan Arlofelts egne erfaringer, spørgsmål, omveje og valg.
Allan fortæller ikke læseren, hvordan livet skal leves. Han stiller spørgsmål, deler erfaringer og giver konkrete idéer, som du selv kan vurdere og afprøve.
Gennem bogen møder du spørgsmål og øvelser, der kan hjælpe dig med at forbinde indholdet med dit eget liv.
Du behøver ikke ændre alt på én gang. Det vigtigste kan være at opdage, hvad der skal have mere plads – og hvad der måske skal fylde mindre.
Hvem er bogen til?
Bogen er til dig, der:
- oplever, at tiden går hurtigere, end du ønsker
- vil forstå dine vaner, valg og reaktioner bedre
- ønsker mere ro, retning eller nærvær
- står i en forandring eller en ny livsfase
- foretrækker konkrete spørgsmål frem for hurtige løsninger
Du behøver ikke have et dårligt liv for at få glæde af bogen.
Det er nok, at du er nysgerrig på, om din tid, dine vaner og dine valg stadig afspejler det, der betyder mest for dig.
Succes som et menneske er desuden udgivet på engelsk under titlen Success as a Human Being.
Læs mere om bogen
På bogens egen hjemmeside kan du læse mere om indholdet, se nærmere på bogens temaer og finde oplysninger om, hvordan du får fat i den.

